• 88 82 62 92
  • rs@dmt-as.dk
  • Industrivej 13, 8410 Rønde
  • Man-Tor: 06:00-15:30, Fre: 06:00-14:30
  • 24/7 Nedbrud Service

DMT Søger Konstruktør

Bliv vores nye maskinkonstruktør!

Har du en teknisk baggrund, brænder du for at designe maskiner/mekanik, og kan du lide at se dine design blive til virkelighed med det samme? Vil du gerne stå med hoveddelen af designansvar for pakkemaskiner, pallelastere og process udstyr? Så skulle du overveje at blive vores nye maskintegner hos Dansk Maskin Teknik.

Om os

Dansk Maskin Teknik (DMT) er et smedefirma i Thorsager som er førende inden for special opgaver indenfor palleteringsanlæg, pakkemaskiner og transportbånd, alt efter kundens behov.

DMT er også en stærk leverandør inden for vindmølle industrien, hvor vi leverer flere speciale komponenter og testudstyr. Vi laver også special kran for højlager, oprulle/skæreborde til stof mv.

DMT har egen konstruktions afdeling, produktion, el-teknisk afdeling med programmører og serviceafdeling.

Stillingen

Du vil stå med hoveddelen af ansvaret for udvikling af pakkemaskiner, processudstyr og stålkonstruktioner. Du vil være med til udviklingen af vores produkter hele vejen igennem projektforløbene, fra der afgives tilbud til produktet er leveret. Du vil komme til at tegne nye maskiner og udstyr op i 3D CAD, optimere eller modificere vores eksisterende maskiner og udstyr, samt lave tegningspakker og dokumentation for maskinerne.

Din profil

  • Du har en maskinteknisk baggrund med relevant uddannelse som f.eks. konstruktør, ideelt har du en baggrund som smed eller maskinarbejder.
  • Du har mange års erfaring med maskinkonstruktion, ideelt pakkemaskiner, transportbånd og palleleastere.
  • Du er vant til at samarbejde med teknikere omkring designet, og giver plads til ideer og optimeringsforslag i dit design.
  • Du har erfaring med CE mærkning og øvrig dokumentation for maskiner.
  • Du har flere års erfaring med Solidworks 3D CAD og produktionsklare tekniske tegninger.
  • Du er kreativ, og kan hurtigt udtænke simple og effektive løsninger til komplicerede systemer.
  • Du arbejder struktureret og selvstændigt, du er vant til at stå med projektansvar.
  • Du er nysgerrig, hurtig til at lære, er imødekommende og har ”værksteds humor”.
  • Det er en fordel at du kan begå dig på engelsk og tysk.

Ansvarsområder

  • Konceptudvikling, design/konstruktion, optimering og udvikling af maskiner og udstyr i Solidworks.
  • Projektstyring og planlægning for projekter.
  • Assistere med optegning og tidsberegning til tilbud.
  • Problemløsning og ideudvikling.
  • Udarbejdelse af tegningsmapper til produktion.
  • Bill of materials, indkøbslister, råvarelister og assistere med indkøb af dele.
  • Ansvar for CE Mærkning, Brugermanualer, Servicemanualer mv.

 Hvad vi tilbyder

  • Et afslappet en social arbejdsplads med en flad organisationsstruktur.
  • Mulighed for at være med til at forme virksomhedens tekniske udviklingsstruktur.
  • Vi har ofte sociale arrangementer og aktiviteter.

Er du interesseret?

Vi søger vores nye kollega snarrest muligt. Send venligst din ansøgning samt CV til rs@dmt-as.dk. Vi behandler ansøgninger løbende og holder løbende samtaler indtil den rette kandidat er fundet.

Yderligere oplysninger

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Claus Henriksen på telefon 27130861.